At bo i en kuffert

Jeg tror at de fleste umiddelbart tror, at det at “bo i en kuffert” for at rejse hver uge, er helt vildt spændende.
Det er det da også den første tid, og måske især når vejret også er godt.

Nu har det vendt lidt. Jeg ser stort set ikke dagslys, og hvis jeg gør, så er det når jeg er på vej til Stockholm.

Således står jeg op 03:30 de dage jeg skal der op, sidder i flyet omkring kl. 07:00 hvor det stadig er mørkt og lander når solen er stået op.
Kører i bus i en time, for så at være på kontoret til klokken om 17-18 alt efter hvor meget der nu lige er at gøre.
På det tidspunkt er det selvsagt ret mørkt igen. De dage hvor jeg har sovet i Stockholm, er jeg på kontoret fra ca. 08:00 til 17:00.

Nu har jeg dog fået en ny plads på kontoret, som er ved vinduerne. I et åbent kontormiljø, er det de pladser som der er rift om. Om jeg skal tage det som et godt tegn, eller at jeg bare var lidt heldig, ved jeg ikke helt. Men jeg føler mig heldig, for så kan jeg se lidt lys 🙂

Nu har jeg netop pakket kufferten til fem dage. Det er lidt hårdt, for jeg kom også sent hjem i denne uge. Jeg har derfor ikke haft så meget tid med min familie.
Den næste tid bliver nok desværre lidt i arbejdets tegn. Jeg kan kun håbe, at det bliver bedre, for jeg savner dem virkelig når jeg er afsted.

Min oprindelige pointe var vist, at det er ikke så fantastisk at bo i en kuffert. Der er mange ofre, som de færreste nok er klar over.
De fleste som jeg taler med herhjemme, har en til tider overdreven romantisk forestilling omkring det. Men virkeligheden er at jeg kommer træt tilbage til hotellet, går måske i bad, får noget at spise, gør mine ting klar til dagen efter (arbejde, tøj, sko, aftaler), taler med familien på Skype og sover så tæt på otte timer som muligt.
Dagen efter hedder igen minimum ni timer på jobbet efterfulgt af det samme.
Så kommer afrejsedagen, hvor jeg rejser fra kl. 15-20/21 stykker.

Det er hårdt arbejde. Det er ofre, og ikke kun mine. Også familiens.
Og forresten. Rejsetiden er min egen. Så de ti timer jeg rejse, gælder ikke som arbejdstid. Så ud af en arbejdsuge på 37 timer, bliver jeg begrænset i hvor mange der kan ligge på rejsedagene.

Så til jer som taler om at misunde muligheden; Tænk lidt nærmere over det. Omend følelsen af at være en del af noget større er fantastisk, så er der også en pris!