Nogle gange, går sandheden først op for en, når den slår hårdt.

Således vidste jeg godt, at jeg efterhånden lå i den lidt tunge del af ideal-intervallet i BMI skalaen. Men da jeg stod op på en vægt (vi har ikke en selv) for at se hvor slemt det egentlig stod til, bliver jeg noget chokeret.

Jeg har altid haft som mål, ikke at komme op i trecifrede kg. Så da displayet viste ‘102,4’ blev det ikke modtaget så godt på øverste etage.
Men jeg fik hurtigt sammensat en plan.

Jeg har ændret min diæt, til at indeholde minimum 50% grønt, spiser så lidt stivelse som muligt, og finder så mange proteiner som muligt. Alle mellemmåltider består kun af grøntsager, primært gulerødder.
Derudover cykler jeg 100km om ugen. Målet er minimum 200km hver uge, hvilket skulle være overkommeligt.
For at træne mine muskler ved siden af, laver jeg dagligt armbøjninger, squats og mavebøjninger. Med tiden, vil jeg finde flere øvelser til at træne specifikke muskelgrupper.

Efter den første reelle uge, hvor jeg har overvåget diverse tal så som indtagne og forbrændte kcal, har jeg tabt omtrent 600g. Målet er minimum 800g, gerne 1kg, om ugen – Så der er stadig plads til forbedring.
Men i første omgang, går vægten den rigtige vej.

Jeg er allerede under de tre cifre igen – De oprindeligt 102,4 blev også målt med tøj på, så reelt vejede jeg nok noget under (måske 101kg). Så jeg bilder mig ikke ind, at jeg har tabt 3kg allerede.

Jeg skal træne mig op, så jeg kan cykle 2x20km dagligt (til og fra arbejde) hvilket giver omtrent 200km ugentligt. Dette, vel at mærke, med en min/km på under 2:30 (24km/t)
Dette skal jeg nå inden slutningen af medio Juni, altså inden for en måneds tid.

0 kommentar

Wordpress creates cookies. I assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More