Rigtig interessant. Også hårdt, for jeg har ikke lavet noget i lang tid.. Men rigtig spændende.

Den første dag gik primært med rundvisning, og med at “være i vejen” – Men også lidt med at se hvordan PLC (Programmable Logic Controller) virker, og hvordan denne programmeres. Meget hurtigt, og løst fortalt.

I går var jeg så med en af de garvede gutter, som har været eletriker i 40 år.
Han gennemgik PLC’en noget mere detaljeret, samt viste mig InTouch, som er et grafisk måde et præsentere PLC data på, samt sende kommandoer til PLCen.

I dag har jeg installeret et nødtryk på en søjleboremaskine. Wow? Ja lidt, for der var en del kabeltræk samt kabelmontering involveret, hvilket jeg findet meget spændende!

I løbet af tirsdag og i dag har jeg også flere gange været med ovre for at se på en automatisk sav, til afkortning af gulvbrædder, som har nogle problemer.. For ikke at sige mange.. :\
Det er faktisk også interessant, fordi jeg derved kan se hvor galt det kan gå, når man ikke tænker ALT igennem, når man laver en ændring i PLC programmeringen…

Jo jo, jeg får meget ud af det. Det er spændende, udfordrende og bestemt tiden værd.

Ved siden af succesen fra praktiken, kan jeg ikke lade være med at føle at det står lidt i skyggen af min jobsituation. Det er trist ikke at få noget for det jeg går og laver, men derimod at vide at det er gratis. Bevares, jeg får rigtig meget ud af det – Men jeg ville have mere respekt om mig selv, og have en bedre selvfølelse, hvis det var et reelt arbejdet.
Så meget desto mere grund til bare at blive ved med at lede og søge! Jeg har ikke tænkt mig at give op, uanset hvor “håbløst” det kan se ud til tider.

Til næste gang, pas på dig selv!

/Thomas

0 kommentar

Wordpress creates cookies. I assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More