Færdig med Windows Phone!

Ja, så gjorde jeg det – blot halvandet år efter jeg begyndte at overveje det.

Jeg tror nu nok, at årsagen til, at det tog så lang tid er, at jeg samtidig har haft en iPhone til rådighed gennem samme periode, hvor der selvsagt er mange apps.

Og det blev mangel på apps, der satte det sidste søm i kisten. Pludselig fik jeg en besked i Messenger om, at jeg skulle opdatere til nyeste version – en version der kun virker i Windows 10, som jeg ikke kunne installere på min telefon. Så med et slag, var min telefon kun til at ringe og skrive sms’er på.

Så nu er jeg tilbage i Android miljøet, hvor der er sket utroligt meget siden jeg “var her sidst”, hvor jeg netop nåede at stifte bekendtskab med 4.0.

Mit valg blev en Huawei P10 Lite fordi den har en okay størrelse, okay ydelse og var nogenlunde pæn. Og så kunne Yousee tilbyde den til blot 299 kroner. Til den pris kunne jeg ikke tillade mig at være nærig 😉