Mere af det gode

Egentlig er det nok lidt for tidligt allerede nu at kalde det godt, for jeg har i virkeligheden ingen anelse om hvorvidt det bliver sådan.
Men jeg har indgået aftale om endnu et år i Sverige, således skal jeg bliver indtil 30/6 næste år. Til den tid har jeg så været der i lidt over to år, hvilket jeg tror (lige nu) er smertegrænsen for min lille familie.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg finder arbejdet utroligt spændende. Men det afsavn jeg har, i nogles øjne et kompromis og i andres et offer, er stort. Jeg mangler min familie, og går glip af vigtige perioder af mine børns barndom. Jeg har kun lidt tid med min bedre halvdel, og mine venner må se langt efter mig til arrangementer jeg ellers normalt sagtens kunne deltage i.
For når jeg endelig er hjemme, så prioriterer jeg selvsagt familien over “mig selv” – Hvilket primært er omgang med venner.

Det er i virkeligheden lidt tosset, for det er også vigtigt at pleje sig selv. Jeg tror det skyldes mine egne erfaringer, fra da jeg selv var barn.
Jeg kan huske at min far tog noget uddannelse i Himmerland (Jylland, Google it :)) og jeg derfor kun så ham i weekenden. Jeg ved ikke specifikt i hvor lang tid, men min erindring er, at det var indtil jeg fyldte knap syv år. Før det, mindes jeg ikke at han var der til hverdag.
Og jeg ønsker ikke, at mine piger skal opleve det samme.

Så vi har startet nogle nye “traditioner” og aktiviteter. Eksempelvis tager jeg den yngste til gymnastik, hver fredag eftermiddag.
Lørdag går som regel med lidt oprydning/rengøring, lidt lektier og gerne noget filmhygge – eller biograf, som vi nogle gange kalder det – og søndag er vi, mere eller mindre fast, i svømmehal.
Jeg håber på, at jeg på den måde kan få et sundt forhold til pigerne.

Men indtil videre, vil jeg bare se frem til, at jeg har fri i næste uge. Jeg har ingen planer. Det eneste jeg skal er at sørge for, at pigerne kommer i skole inden 08.00 og at hente dem først på eftermiddagen.
Resten af tiden skal gå med så meget ingenting som muligt! 🙂