Nogle gange, kommer der et “reality check” flyvende ned fra oven.
Som far til to, meget dejlige børn, bliver jeg helt skidt tilpas, når historier som dem der har været de sidste to dage, kommer frem i medierne.

Først, en pige som bliver kørt ned af en tosse på knallert. Endda her i byen. Tossen var ikke gammel nok til at køre på knallert, men er nu “gammel nok” til at kalde sig selv morder, og ja – tosse.
Sidstnævnte privilegie, må tossens forældre da også have tilegnet sig. De har været vidende om at deres tosse af en søn, har kørt ULOVLIGT på knallert, som IKKE er forsikret, og som er ULOVLIGT tunet, boret og hvad det ellers hedder.
Kan de sove med god samvittighed om natten? Ligger de måske og tænker, bare lidt, på, om de har svigtet deres søn? Deres ansvar?
For det er jo ikke HELT uden grund, at der er fartbegrænsninger på knallerter, aldersgrænser og regler som skal overholdes… Nej nej, jeg taler selvfølgelig ikke om de andre tusindevis af hensynsfulde idioter der kører knallert, uden hjelm, med 60-70 km/t… PÅ CYKELSTIERNE….

Det andet, sindsoprivende, tilfælde, kommer fra Bolbro på Fyn, hvor en far har tævet sin datter ihjel, med en svensknøgle. Ja, tyve slag på hatten skulle der til. Jeg er helt med på, at man i øjeblikket kan foretage sig noget, som ikke er velovervejet. Og at man i en truende situation, kan blive MEGET beskyttende overfor både sig selv, og andre man har kære. Men 20 *effin* slag i hovedet? Med en svensknøgle?
Det har sagt mere end almindeligt klik.
Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke fordømmer manden, men blot sitller mig uforstående overfor situationen. Jeg aner jo ikke hvordan situationen var helt præcist, ej heller ved jeg hvordan jeg selv havde reageret. Men det lyder… Ja, utroligt.

Og det (utroligt) er lidt sagens kerne i dennee post. For, utroligt er i bund og grund bare, det jeg (min person) ikke kan forstå, eller ikke kan tro på.
Jeg har på sin vis haft et utroligt indholdsfattigt liv, idet jeg ikke har oplevet særlig mange situationer som ovenstående (altså ikke nøjagtig som ovenstående, men særlige tilfælde)

Jeg har én gang kørt galt på en møg-tunet knallert, som 14 årig (med hjelm, og på en lukket vej (nej, det gør det ikke okay!)) hvor jeg landede “blødt” i en bunke grus.
Jeg har én gang været oppe at slås. Ja jo, han skubbede mig, og jeg slog ham i gulvet. Så slås, er så meget sagt..

Et beskyttet liv, kan man vel godt kalde det. Det er ikke nødvendigvis skidt. Men det gør, at i tilfælde som ovenstående, står jeg med en komplet mangel på forståelse. Min empati vil altid fortælle mig, at gerningsmændende har det forfærdeligt, og jeg vil altid kunne leve mig ind i deres følelser.
Men jeg vil ALDRIG kunne forstå, hvordan de har taget den beslutning, der gjorde dem til gerningsmænd. Det er en brist, en mangel, som jeg måske egentlig ikke håber, nogensinde at komme i besiddelse af.

Og ja, jeg er død kedelig, tager få chancer og drikker sjældent. Men som en klog mand engang sagde: Hellere levende kylling, end død helt.

Jeg kan så tilføje: Hellere med to arme, to ben, et rask hoved som ikke er tilsyret af stoffer og sprut… Nå ja, jeg sagde jo, at jeg var kedelig 😀

Ciao!

0 kommentar

You may also like

Wordpress creates cookies. I assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More