I mange år har jeg som dansker, skulle forsvare andres hensynsløse ytringer. Unødige tegninger, hvis eneste formål var, at provokere modtageren.

I Frankrig havde de så nogle personer, som også syntes at det var en fantastisk ide. To mænd gik amok på dem, 12 døde. Hvad gjorde de? De genoptrykte selvfølgelig selv samme tegninger. Fordi de blev så godt modtaget første gang, så anden gang bliver nok bedre!
Det mest ulækre i den sag er, at deres oplag blev mere end ti-doblet efter tragedien.

Nu har vi så (endelig?) haft vores omgang herhjemme. Endelig, ikke fordi jeg håbede på det eller ventede på det med længsel – Endelig, fordi vi har talt om det i otte år efterhånden.
Og hvad har vi så lært af det? Intet. Intet!

Nu råber de samme mennesker op om, at de jo havde ret. Det er jo teorister. Ud med dem, de skal ikke være i vores land!

Vi kan allesammen huske hvem der blev mobbet i klassen, da vi gik i skole. Måske var der flere. Nogle kunne klare det hele dagen, hele ugen – Hele skoletiden. Andre kunne kun klare meget lidt, og “gik amok” efter kun kort tid.
Hvem var sjovest at drille? Nemlig, dem der gik amok..

Men hvorfor man som voksen, finder det sjovt at gøre nar ad andre på den måde, kan jeg simpelthen ikke forstå.
Hvor lille et menneske er man, hvis det kan stive ens ego?

I modtagernes hjørne, må det også være nogle der har problemer med deres ego. Men uanset om det er tilfældet eller ej, er det ens pligt som afsender af humor eller satire, at modtageren kan håndtere det. Og går man over stregen, så er en undskyldning på sin plads.

Den undskyldning mener jeg aldrig, at en eneste muslim har fået. Og jeg mener ærligt talt, at vi skylder dem den.
At vi i Danmark har en tradition med, at gøre tykt grin med alt og alle, har ført mange i problemer gennem tiden. Normalt kun enkeltpersoner.
I denne omgang, blev en hel nation taget som gidsel. Eksport styrtdykkede (det meste er dog kommet retur, gerne gennem kløgtig brug af datterselskaber og fantastisk benarbejde af lokale arbejdskrafter), trudselsbilledet for terror i Danmark gik fra næsten ikke eksisterende, til stort set at være en selvfølgelighed.

Var det virkelig det værd? Hvad fik de små mennesker ud af det?

Personligt har jeg ikke fået noget ud af det, udover frustration over andre landsmænd, manglende forståelse fra udlændinge (også vesterlændinge) og mindre lyst til at være en del af fællesskabet. For hvis fællesskabet udelukker andre, blot fordi de tror på en anden gud eller har en anden hudfarve, så vil jeg ganske enkelt ikke være med i det fællesskab.

Vi kunne lære meget af denne side fra Toronto Star. Forbillidligt og beundrinsværdigt!

0 kommentar

You may also like

Wordpress creates cookies. I assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More